Kend pallens CO₂-aftryk

De fleste danske virksomheder skal ikke længere rapportere efter CSRD. Alligevel bliver stadig flere bedt om at dokumentere deres emballage — af kunder, af banker og i udbud. Her er, hvad vi leverer, hvordan vi regner, og hvad du skal bruge for at komme i gang.

Kravene har flyttet sig — men de er ikke forsvundet

Med Omnibus I, som blev vedtaget den 24. februar 2026, blev CSRD indsnævret markant. Fra regnskabsåret 2027 omfatter direktivet alene virksomheder med mere end 1.000 ansatte og en omsætning over 450 mio. EUR. Erhvervsministeren fritog allerede i februar 2026 de virksomheder, der falder uden for, fra regnskabsårene 2025 og 2026.

Det betyder, at langt de fleste danske virksomheder ikke længere har en lovpligtig rapportering. Men to ting gælder stadig:

Kunderne spørger fortsat. De store virksomheder, der er omfattet, skal bruge data fra deres leverandører for at kunne opgøre deres egen scope 3. Det krav ryger nedad i kæden, uanset hvad der står i direktivet om din egen virksomhed. Det samme gør sig gældende i offentlige udbud og i bankernes kreditvurdering.

Der er kommet en fælles ramme. Omnibus indførte et såkaldt value chain cap: store virksomheder må ikke længere stille ubegrænsede datakrav til mindre leverandører, men skal holde sig inden for den frivillige standard — VSME, nu benævnt Voluntary Standard. EU-Kommissionen peger på den som det fælles format, når mindre virksomheder skal levere ESG-oplysninger.

I praksis er spørgsmålet derfor ikke længere „skal vi rapportere?“, men „kan vi svare, når nogen spørger?“. Og emballage er et af de steder, hvor svaret oftest mangler.

Hvor paller lander i klimaregnskabet

Paller er sjældent en stor post. De er til gengæld en post, der er nem at glemme og besværlig at rekonstruere bagefter. Efter GHG Protocol fordeler de sig typisk sådan her:

Hvilke kategorier der er relevante for jer, afhænger af, om pallerne købes, byttes eller følger med varen ud. Det afklarer vi, før vi regner.

Hvad vi dokumenterer

For hver leverance og for perioden samlet opgør vi:

• Antal og fordeling — hvor mange paller der kom ind og ud, fordelt på type og kvalitet
• Nyproduktion — CO₂ knyttet til de nye paller, I har modtaget
• Reparation og genbrug — hvad der blev repareret frem for nyproduceret, og hvad det betyder i regnskabet
• Transport — udledning fordelt på afhentning og levering, baseret på faktisk kørsel
• Intern håndtering — energiforbruget ved sortering og reparation på vores anlæg
• Genanvendelse og restfraktion — hvad der gik videre, og hvad der gik til biobrændsel
• Biogent kulstof — opgjort og vist for sig, ikke lagt ind i totalen

Det sidste punkt er vigtigere, end det lyder. Vi vender tilbage til det under metoden.

Sådan ser opgørelsen ud

Du får den som regneark, ikke som en PDF med et enkelt tal. Opbygningen er den samme hver gang:

Formatet er valgt, så tallene kan lægges direkte ind i jeres eget regnskab, og så jeres revisor kan følge, hvordan vi er kommet frem til dem. Et tal uden et spor tilbage til forudsætningerne er ikke meget værd, når nogen spørger ind til det.

Metoden

Vi opgør efter GHG Protocol — Corporate Standard og Corporate Value Chain (Scope 3) Standard. Det er den ramme, både CSRD, VSME og de fleste kundekrav bygger på, og det betyder, at tallene kan bruges videre uden omregning.

Biogent kulstof holdes uden for totalen

Træ indeholder kulstof, som er optaget fra atmosfæren, mens træet voksede. Det kan få en palles regnskab til at se meget bedre ud, hvis man lægger det ind i totalen — i litteraturen er forskellen på en ny træpalle opgjort med og uden kulstoflagring betydelig.

Men det må man ikke. GHG Protocol kræver, at biogent CO₂ opgøres og rapporteres adskilt fra scope 1, 2 og 3, og ESRS E1 stiller samme krav. Vi viser derfor tallet, men vi lægger det ikke ind i totalen, og vi skriver tydeligt, hvor det står.

Det er præcis den slags, en revisor spørger til. Får du en opgørelse, hvor biogent kulstof er blandet ind i totalen, bør du spørge hvorfor.

Faktorer og afgrænsninger

Emissionsfaktorerne og modellen bag er vores eget arbejde og indgår ikke i det materiale, vi sender ud. Til gengæld oplyser vi altid, hvilke systemgrænser der er brugt, hvilke poster der er med, og hvilke der ikke er. Du skal kunne se, hvad tallet dækker — også når det ikke dækker alt.

Hvor meget flytter genbrug egentlig?

Det er det spørgsmål, vi oftest får, og svaret afhænger helt af flowet. Men størrelsesordenen er velbelyst i den videnskabelige litteratur.

Livscyklusstudier af træpaller finder konsekvent, at reparation af en palle ligger en størrelsesorden lavere end nyproduktion af en tilsvarende palle. Et amerikansk brancheomfattende studie fra 2022 opgjorde reparation og genopbygning til omkring 0,36 kg CO₂e pr. palle, mens produktionen af en ny træpalle i en gennemgang af livscyklusstudier blev opgjort til omkring 5 kg CO₂e i gennemsnit fra vugge til port, eksklusive kulstoflagring.

Studierne peger samstemmende på, at levetid og bæreevne er de to parametre, der betyder mest for en palles samlede klimaaftryk. Jo flere gange pallen er i omløb, før den kasseres, jo lavere bliver aftrykket pr. tur.

Tallene ovenfor er internationale gennemsnit og kan ikke bruges som jeres. De siger noget om, hvor stor forskellen typisk er — ikke hvad jeres flow gør. Det regner vi på jeres faktiske data.

Læs om reparation af paller →

Hvad vi skal bruge fra jer

Har I allerede et flow hos os, har vi det meste. Skal vi regne på et flow, I har i dag et andet sted, skal vi bruge:

• Antal paller ind og ud over en periode, gerne et år
• Type og kvalitet, hvis I ved det
• Hvor pallerne kommer fra og skal hen — afstand indgår i transportberegningen
• Om pallerne byttes, købes eller følger med varen ud
• Hvad der sker med dem, der ikke kan bruges mere

Mangler I noget af det, er det ikke en stopklods. Vi laver et estimat med tydelige forbehold og skærper det, efterhånden som data kommer ind. Det er sådan, klimaregnskaber bliver bygget — ikke ved at vente på perfekte tal.

Hvordan I kommer i gang

1. En samtale om flowet. Vi kigger på, hvad der faktisk kommer ind og ud hos jer, og hvilke scope 3-kategorier det rører ved.

2. En basisopgørelse. Vi regner på det seneste år, så I har et udgangspunkt at måle fra.

3. Løbende dokumentation. Derefter følger opgørelsen med leverancerne, så tallene er der, når nogen spørger — i stedet for at skulle rekonstrueres et halvt år senere.

Ring på 73 70 90 85 eller skriv til info@europal.dk. Vi svarer inden for 24 timer.

Ofte stillede spørgsmål

Skal min virksomhed overhovedet rapportere?

Efter Omnibus I gælder CSRD fra 2027 kun for virksomheder med over 1.000 ansatte og en omsætning over 450 mio. EUR. I den danske implementering svarer grænsen til over 1.000 ansatte og en nettoomsætning på omkring 3.530 mio. kr. Er I under, har I ingen rapporteringspligt efter direktivet — men I kan stadig blive bedt om data af kunder, banker og i udbud, og andre dele af årsregnskabsloven kan fortsat være relevante. Er I i tvivl, så spørg jeres revisor.

Hvad er VSME?

Den frivillige rapporteringsstandard, EU-Kommissionen peger på for virksomheder uden for CSRD. Den består af omkring 20 oplysningskrav fordelt på et basismodul og et udvidet modul. Efter Omnibus må store virksomheder som udgangspunkt ikke bede mindre leverandører om mere, end standarden dækker.

Hvilken scope-kategori hører paller under?

Typisk scope 3, kategori 1 for indkøbet og kategori 4 for transporten. Følger emballagen med varen ud til kunden, kan kategori 12 også være relevant. Vi hjælper med at placere posterne rigtigt.

Kan jeg bruge tallene direkte i min ESG-rapport?

Ja. Opgørelsen er struktureret efter GHG Protocol og angiver, hvilke kategorier hver post hører til. Skal tallene revideres, kan jeres revisor følge beregningen i regnearket.

Hvorfor står biogent CO₂ for sig selv?

Fordi GHG Protocol og ESRS E1 kræver det. Biogent CO₂ skal opgøres adskilt fra scope 1, 2 og 3, netop for at det ikke blandes sammen med fossil udledning. Vi viser tallet, men lægger det ikke ind i totalen.

Får jeg jeres emissionsfaktorer udleveret?

Nej. Modellen og faktorerne bag er vores eget arbejde. Du får derimod fuld indsigt i systemgrænser, forudsætninger og hvordan hver post er regnet — det er det, der skal til for at tallet kan bruges og revideres.

Koster det noget?

For kunder med et løbende flow hos os følger dokumentationen med. Skal vi regne på et flow, I har andetsteds, aftaler vi det fra gang til gang.

Hvad hvis vi ikke har data på det hele?

Så regner vi med det, I har, og markerer tydeligt, hvor der er estimeret. Et regnskab med synlige forbehold er langt mere brugbart end ingen tal.

Se også: Producentansvar og PPWR · ESG & CSR · Reparation af paller · Sælg dine brugte paller