Nye og brugte EUR-paller i A-, B- og C-kvalitet, leveret i hele Danmark. Vi håndterer over en halv million EUR-paller om året, så vi har dem på lager — og I har dem som hovedregel inden for 1-3 dage.
Ring på 73 70 90 85 eller skriv til info@europal.dk. Fortæl hvor mange, hvilken kvalitet og hvilket postnummer, så får I en pris inden for 24 timer.
Nye EUR-paller
Fabriksnye EUR-paller produceret efter EPAL's standard. Lyst træ, ingen brugsspor, ensartede mål og varmebehandlet med IPPC-mærke som standard — klar til eksport uden for EU.
Nye paller er det rigtige valg, når:
- Pallen skal til eksport, og modtageren kræver ny emballage
- I arbejder med fødevarer eller pharma, hvor der er krav til renhed
- Pallen skal præsenteres for jeres kunde
- I har et fast krav fra en kunde eller en branchestandard
Er der ikke et konkret krav om nye paller, er en brugt palle som regel det bedre valg.
Brugte EUR-paller
Alle brugte paller bliver sorteret og kontrolleret på vores anlæg i Fredericia og som udgangspunkt inddelt i tre overordnet kvaliteter. Bæreevnen er intakt i alle tre — forskellen ligger i træets farve og graden af brugsspor.
A-kvalitet
Overvejende lyst træ med lette kosmetiske brugsspor. Ingen drejede klodser. Til steder, hvor pallen kan ses, og hvor udseendet og renheden betyder noget — detail, udstilling og kunder, der modtager varen på pallen.
B-kvalitet
Primært mørkt træ med tydeligere kosmetiske brugsspor, men hel og fuldt funktionel. Den mest brugte kvalitet i Danmark og det naturlige valg til almindelig transport, lager og distribution.
C-kvalitet
Mørkt træ med større kosmetiske brugsspor. Sorteret først og fremmest på, at bæreevnen er intakt. Til intern brug, produktion og forsendelser, hvor udseendet er ligegyldigt — og den skarpeste pris.
Automatiske anlæg: A- og B-paller kører problemfrit i stort set alle anlæg. C-paller afhænger af anlæggets tolerancer. Er I i tvivl, så sig det, når I bestiller.
Læs den fulde guide til A-, B- og C-kvalitet →
Vi anbefaler den kvalitet, opgaven kræver
Mange virksomheder køber en højere kvalitet end nødvendigt, fordi det altid har været sådan. Vi gør det omvendt: fortæl os, hvad pallerne skal bruges til, så siger vi, hvilken kvalitet der passer.
Kan I nøjes med B, hvor I i dag bruger nye, siger vi det. Og har I omvendt problemer, fordi kvaliteten er for lav til jeres anlæg eller jeres kunder, siger vi også det.
Den rigtige kvalitet er den, der løser opgaven — hverken mere eller mindre.
Det, I kan regne med
Vi fjerner altid pap, tape, bånd og etiketter. EPAL tillader påhæftninger på C-paller. Vi fjerner dem uanset kvalitet, så I aldrig modtager en palle med gamle labels fra en andens leverance.
Kvaliteten er den, I har bestilt. Pallerne sorteres efter faste kriterier, og hver leverance kommer med en opgørelse over antal og kvalitet.
Levering inden for 1-3 dage. Med over en halv million EUR-paller igennem anlægget om året har vi dem på lager, og der er kort fra bestilling til levering — i hele Danmark.
Vi reparerer selv. Vi har EPAL-licens DK-331 og reparerer EUR-paller efter DS 2157. Det betyder, at vi kan holde paller i omløb, som ellers ville være kasseret — og det er med til at holde prisen nede.
Specifikationer
| Mål | 800 × 1.200 × 144 mm |
| Vægt | Cirka 25 kg |
| Bæreevne | 1.500 kg under transport |
| Stabling | Maks. 5.500 kg på nederste palle, på fast og jævnt underlag |
| Konstruktion | 11 brædder, 9 klodser, 78 søm |
| Træsort | Gran og fyr |
| Standard | DS 2132 / UIC 435-2 |
| Mærkning | EUR- eller EPAL-mærke på klodserne, IPPC-mærke på nye paller |
Sådan læser du mærkerne på en EUR-palle →
Har I også paller, der skal ud?
De fleste virksomheder, der køber paller, har også paller, der skal væk. Vi køber brugte paller i alle kvaliteter og henter gratis i hele Danmark — ofte inden for et døgn.
Kører bilen alligevel, kan vi levere og hente i samme tur. Så betaler I ikke for turen to gange, og I får begge veje på én afregning.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er målene på en EUR-palle?
800 × 1.200 mm og 144 mm høj. Den vejer cirka 25 kg.
Hvor meget kan en EUR-palle bære?
1.500 kg under transport. Ved stabling på fast og jævnt underlag må den nederste palle maksimalt belastes med 5.500 kg.
Hvad koster EUR-paller?
Prisen afhænger af kvalitet, antal og levering. Brugte paller er væsentligt billigere end nye, og prisen pr. styk falder ved større mængder. Ring på 73 70 90 85 eller send en forespørgsel, så får I en konkret pris inden for 24 timer.
Hvilken kvalitet skal jeg vælge?
Skal pallen præsenteres for en kunde eller til eksport, så ny eller A. Til almindelig transport og lager er B det mest brugte. Skal den kun bruges internt, er C som regel rigeligt. Fortæl os, hvad den skal bruges til, så hjælper vi.
Er brugte paller lige så stærke som nye?
Ja, bæreevnen er intakt i alle tre kvaliteter — det er et af kriterierne i EPAL's klassifikation. Forskellen er udseende og brugsspor.
Er nye EUR-paller ISPM15-mærkede?
Ja. Nye EPAL-europaller er varmebehandlede og IPPC-mærkede som standard og kan bruges til eksport uden for EU.
Hvor hurtigt kan I levere?
Typisk inden for 1-3 dage i hele Danmark. Vi har pallerne på lager, så I får en konkret dato, når I bestiller.
Kan I også hente vores brugte paller?
Ja, gratis og i hele Danmark. Vi levere og henter meget gerne i samme tur.
Ring på 73 70 90 85 eller skriv til info@europal.dk. Pris inden for 24 timer, levering inden for 1-3 dage.
Se også: A-, B- eller C-palle? · Hvad koster EUR-paller? · Engangspaller · Pallerammer · ISPM15